Tilbage i august 2009, da Oasis skulle på scenen ved Rock en Seine-festivalen i Paris, gik det galt: Liam, for hvem ved hvilken gang, irriterede Noel ved at svinge hans guitar som en økse. Det blev dråben. Koncerten blev aflyst, turnéen skrottet, og Noel smuttede med ordene:
“I simply could not go on working with Liam for a day longer.”
Fair nok, tænker man. Men at der skulle gå 16 år, før de igen fandt sammen, havde de færreste nok troet.
Men nu er de sammen igen. Bandet der fik en hel generation til at gå lidt mere selvsikkert, købe Wallabees og tro på, at to akkorder og en attitude kunne ændre verden.
Derfor har jeg udvalgt mine 10 ubestridte favorit-Oasis-numre. Og tro mig, det var ikke nemt. For hvordan vælger man de bedste sange fra et band, hvis B-sider er bedre end de fleste bands største hits…?
Men her er de. De bedste og mest eksplosive, melankolske, storhedsvanvittige og rørende numre, Oasis nogensinde har skrevet.
Et stadionanthem med en intro, der er tyvstjålet fra John Lennons ‘Imagine’. Der er noget næsten religiøst over det øjeblik, hvor “So Sally can wait…” runger ud i en forsamling. Det er Oasis fra deres mest rørende og melodiske side, med Noel på vokal og hele verden på omkvæd.
En vredet guitar, og Liam der synger “Made a meal and threw it up on Sunday” – og så er vi ligesom i gang. Noel har fortalt, at linjen kom til ham, mens han lå syg med madforgiftning, efter at have forsøgt at lave en klassisk britisk søndagssteg. Det gik så skidt, at han hurtigt vendte tilbage til Pot Noodles bagefter. Her er Oasis midt i Be Here Now-æraens vældige lydbillede: svulmende strygere, overstyret guitar og Liam på sit mest sårbare.
Efter en katastrofal optræden på Oasis’ første amerikanske turné, hvor bandet angiveligt var helt væk på meth, fik Noel nok. Han fløj til San Francisco til en kvinde, han havde mødt backstage. Han var dybt fortvivlet, men hun lyttede til ham. Ud af den oplevelse skrev han “Talk Tonight”, som er starten på Oasis’ bedste B-side.
Her viser Oasis sig fra deres mest punkede side. En sang om en fremtid uden håb, fyldt med umulige drømme og elendige jobs, men masser af cigaretter og alkohol. Ikke ligefrem et drømmeliv, men det er rock’n’roll. Og Liams snerrende stemme, der trækker på alt, hvad der kan trækkes på, får hårene til at rejse sig: “Sooooonshiiiiiine!”
Det er Liams første egenkomponerede sang på et Oasis-album, og den kom ud af det blå. Gallagher-brødrene har aldrig lagt skjul på deres kærlighed til The Beatles, men hvor Noel ofte tyede til det psykedeliske Sgt. Pepper-univers, lyder det her mere som noget fra Help!. Det er bare Liam, en akustisk guitar, og en kærlighedserklæring, og han beviste her, at han også kunne på egen hånd.
Selvom Noel Gallagher ofte gemmer sig bag en hård attitude, er han inderst inde en håbløs romantiker. Det ses tydeligt i denne rørene kærlighedssang skrevet midt i et kaotisk forhold med hans daværende kæreste. Og når Liam rammer omkvædet med sit rå “Slide awaaaaay”, er det som at få kastet hele 90’ernes smerte og skønhed i hovedet på én gang. Det her er Oasis når de er bedst, følsomme og fandenivoldske på en og samme tid.
Oasis var på toppen. Liam var på toppen, og derfor valgte de selvfølgelig en næsten 8 minutter lang sang som første single til deres tredje album 'Be Here Now'. Det er ren ’No fucks given’-attitude, og de ramte den lige i røven med den her perle. Desværre gik det stødt ned ad bakke herfra. Og nyd lige musikvideoen: et råt industrimiljø, helikoptere, og Liam, der ser sejere ud end nogensinde.
En af Oasis’ mest elskede B-sider fra '(What’s The Story) Morning Glory?' og et klart bevis på magien, når brødrene Gallagher rammer den sammen. Liam leverer de snerrende vers, mens Noel løfter omkvædet med linjen “We need each other” – ekstra stærk med deres turbulente forhold i baghovedet. Det er rå energi, broderskab og britpop, når det er allerbedst.
Det skulle efter sigende være Liams yndlingssang at spille live – ifølge ham selv, fordi det er en sang til deres mor, Peggy. For mig er det en af de smukkeste sange, Noel nogensinde har skrevet. Den ramte ned i en tid, hvor Kurt Cobain og grunge-domineret sortsyn prægede musikscenen, men i England var noget nyt på vej. Live Forever var med til at lægge grundstenen for det, der skulle blive britpop-æraens storhedstid.
Ingen sang i verden kan få mig til at føle mig sejere, når jeg spankulerer ned ad Nørrebrogade og føler mig… ja, supersonic – hvad end det betyder. Noel har sagt, at han skrev sangen på en halv time, og det overrasker egentlig ikke med linjer som “I need to be myself / I can’t be no one else” og “I’m feeling supersonic / Give me gin and tonic”. Men føj, hvor det virker. Det her er Oasis: frække, frie og fulde af selvtillid.
Tilbage i august 2009, da Oasis skulle på scenen ved Rock en Seine-festivalen i Paris, gik det galt: Liam, for hvem ved hvilken gang, irriterede Noel ved at svinge hans guitar som en økse. Det blev dråben. Koncerten blev aflyst, turnéen skrottet, og Noel smuttede med ordene:
“I simply could not go on working with Liam for a day longer.”
Fair nok, tænker man. Men at der skulle gå 16 år, før de igen fandt sammen, havde de færreste nok troet.
Men nu er de sammen igen. Bandet der fik en hel generation til at gå lidt mere selvsikkert, købe Wallabees og tro på, at to akkorder og en attitude kunne ændre verden.
Derfor har jeg udvalgt mine 10 ubestridte favorit-Oasis-numre. Og tro mig, det var ikke nemt. For hvordan vælger man de bedste sange fra et band, hvis B-sider er bedre end de fleste bands største hits…?
Men her er de. De bedste og mest eksplosive, melankolske, storhedsvanvittige og rørende numre, Oasis nogensinde har skrevet.
Et stadionanthem med en intro, der er tyvstjålet fra John Lennons ‘Imagine’. Der er noget næsten religiøst over det øjeblik, hvor “So Sally can wait…” runger ud i en forsamling. Det er Oasis fra deres mest rørende og melodiske side, med Noel på vokal og hele verden på omkvæd.
En vredet guitar, og Liam der synger “Made a meal and threw it up on Sunday” – og så er vi ligesom i gang. Noel har fortalt, at linjen kom til ham, mens han lå syg med madforgiftning, efter at have forsøgt at lave en klassisk britisk søndagssteg. Det gik så skidt, at han hurtigt vendte tilbage til Pot Noodles bagefter. Her er Oasis midt i Be Here Now-æraens vældige lydbillede: svulmende strygere, overstyret guitar og Liam på sit mest sårbare.
Efter en katastrofal optræden på Oasis’ første amerikanske turné, hvor bandet angiveligt var helt væk på meth, fik Noel nok. Han fløj til San Francisco til en kvinde, han havde mødt backstage. Han var dybt fortvivlet, men hun lyttede til ham. Ud af den oplevelse skrev han “Talk Tonight”, som er starten på Oasis’ bedste B-side.
Her viser Oasis sig fra deres mest punkede side. En sang om en fremtid uden håb, fyldt med umulige drømme og elendige jobs, men masser af cigaretter og alkohol. Ikke ligefrem et drømmeliv, men det er rock’n’roll. Og Liams snerrende stemme, der trækker på alt, hvad der kan trækkes på, får hårene til at rejse sig: “Sooooonshiiiiiine!”
Det er Liams første egenkomponerede sang på et Oasis-album, og den kom ud af det blå. Gallagher-brødrene har aldrig lagt skjul på deres kærlighed til The Beatles, men hvor Noel ofte tyede til det psykedeliske Sgt. Pepper-univers, lyder det her mere som noget fra Help!. Det er bare Liam, en akustisk guitar, og en kærlighedserklæring, og han beviste her, at han også kunne på egen hånd.
Selvom Noel Gallagher ofte gemmer sig bag en hård attitude, er han inderst inde en håbløs romantiker. Det ses tydeligt i denne rørene kærlighedssang skrevet midt i et kaotisk forhold med hans daværende kæreste. Og når Liam rammer omkvædet med sit rå “Slide awaaaaay”, er det som at få kastet hele 90’ernes smerte og skønhed i hovedet på én gang. Det her er Oasis når de er bedst, følsomme og fandenivoldske på en og samme tid.
Oasis var på toppen. Liam var på toppen, og derfor valgte de selvfølgelig en næsten 8 minutter lang sang som første single til deres tredje album 'Be Here Now'. Det er ren ’No fucks given’-attitude, og de ramte den lige i røven med den her perle. Desværre gik det stødt ned ad bakke herfra. Og nyd lige musikvideoen: et råt industrimiljø, helikoptere, og Liam, der ser sejere ud end nogensinde.
En af Oasis’ mest elskede B-sider fra '(What’s The Story) Morning Glory?' og et klart bevis på magien, når brødrene Gallagher rammer den sammen. Liam leverer de snerrende vers, mens Noel løfter omkvædet med linjen “We need each other” – ekstra stærk med deres turbulente forhold i baghovedet. Det er rå energi, broderskab og britpop, når det er allerbedst.
Det skulle efter sigende være Liams yndlingssang at spille live – ifølge ham selv, fordi det er en sang til deres mor, Peggy. For mig er det en af de smukkeste sange, Noel nogensinde har skrevet. Den ramte ned i en tid, hvor Kurt Cobain og grunge-domineret sortsyn prægede musikscenen, men i England var noget nyt på vej. Live Forever var med til at lægge grundstenen for det, der skulle blive britpop-æraens storhedstid.
Ingen sang i verden kan få mig til at føle mig sejere, når jeg spankulerer ned ad Nørrebrogade og føler mig… ja, supersonic – hvad end det betyder. Noel har sagt, at han skrev sangen på en halv time, og det overrasker egentlig ikke med linjer som “I need to be myself / I can’t be no one else” og “I’m feeling supersonic / Give me gin and tonic”. Men føj, hvor det virker. Det her er Oasis: frække, frie og fulde af selvtillid.
Tilbage i august 2009, da Oasis skulle på scenen ved Rock en Seine-festivalen i Paris, gik det galt: Liam, for hvem ved hvilken gang, irriterede Noel ved at svinge hans guitar som en økse. Det blev dråben. Koncerten blev aflyst, turnéen skrottet, og Noel smuttede med ordene:
“I simply could not go on working with Liam for a day longer.”
Fair nok, tænker man. Men at der skulle gå 16 år, før de igen fandt sammen, havde de færreste nok troet.
Men nu er de sammen igen. Bandet der fik en hel generation til at gå lidt mere selvsikkert, købe Wallabees og tro på, at to akkorder og en attitude kunne ændre verden.
Derfor har jeg udvalgt mine 10 ubestridte favorit-Oasis-numre. Og tro mig, det var ikke nemt. For hvordan vælger man de bedste sange fra et band, hvis B-sider er bedre end de fleste bands største hits…?
Men her er de. De bedste og mest eksplosive, melankolske, storhedsvanvittige og rørende numre, Oasis nogensinde har skrevet.
Et stadionanthem med en intro, der er tyvstjålet fra John Lennons ‘Imagine’. Der er noget næsten religiøst over det øjeblik, hvor “So Sally can wait…” runger ud i en forsamling. Det er Oasis fra deres mest rørende og melodiske side, med Noel på vokal og hele verden på omkvæd.
En vredet guitar, og Liam der synger “Made a meal and threw it up on Sunday” – og så er vi ligesom i gang. Noel har fortalt, at linjen kom til ham, mens han lå syg med madforgiftning, efter at have forsøgt at lave en klassisk britisk søndagssteg. Det gik så skidt, at han hurtigt vendte tilbage til Pot Noodles bagefter. Her er Oasis midt i Be Here Now-æraens vældige lydbillede: svulmende strygere, overstyret guitar og Liam på sit mest sårbare.
Efter en katastrofal optræden på Oasis’ første amerikanske turné, hvor bandet angiveligt var helt væk på meth, fik Noel nok. Han fløj til San Francisco til en kvinde, han havde mødt backstage. Han var dybt fortvivlet, men hun lyttede til ham. Ud af den oplevelse skrev han “Talk Tonight”, som er starten på Oasis’ bedste B-side.
Her viser Oasis sig fra deres mest punkede side. En sang om en fremtid uden håb, fyldt med umulige drømme og elendige jobs, men masser af cigaretter og alkohol. Ikke ligefrem et drømmeliv, men det er rock’n’roll. Og Liams snerrende stemme, der trækker på alt, hvad der kan trækkes på, får hårene til at rejse sig: “Sooooonshiiiiiine!”
Det er Liams første egenkomponerede sang på et Oasis-album, og den kom ud af det blå. Gallagher-brødrene har aldrig lagt skjul på deres kærlighed til The Beatles, men hvor Noel ofte tyede til det psykedeliske Sgt. Pepper-univers, lyder det her mere som noget fra Help!. Det er bare Liam, en akustisk guitar, og en kærlighedserklæring, og han beviste her, at han også kunne på egen hånd.
Selvom Noel Gallagher ofte gemmer sig bag en hård attitude, er han inderst inde en håbløs romantiker. Det ses tydeligt i denne rørene kærlighedssang skrevet midt i et kaotisk forhold med hans daværende kæreste. Og når Liam rammer omkvædet med sit rå “Slide awaaaaay”, er det som at få kastet hele 90’ernes smerte og skønhed i hovedet på én gang. Det her er Oasis når de er bedst, følsomme og fandenivoldske på en og samme tid.
Oasis var på toppen. Liam var på toppen, og derfor valgte de selvfølgelig en næsten 8 minutter lang sang som første single til deres tredje album 'Be Here Now'. Det er ren ’No fucks given’-attitude, og de ramte den lige i røven med den her perle. Desværre gik det stødt ned ad bakke herfra. Og nyd lige musikvideoen: et råt industrimiljø, helikoptere, og Liam, der ser sejere ud end nogensinde.
En af Oasis’ mest elskede B-sider fra '(What’s The Story) Morning Glory?' og et klart bevis på magien, når brødrene Gallagher rammer den sammen. Liam leverer de snerrende vers, mens Noel løfter omkvædet med linjen “We need each other” – ekstra stærk med deres turbulente forhold i baghovedet. Det er rå energi, broderskab og britpop, når det er allerbedst.
Det skulle efter sigende være Liams yndlingssang at spille live – ifølge ham selv, fordi det er en sang til deres mor, Peggy. For mig er det en af de smukkeste sange, Noel nogensinde har skrevet. Den ramte ned i en tid, hvor Kurt Cobain og grunge-domineret sortsyn prægede musikscenen, men i England var noget nyt på vej. Live Forever var med til at lægge grundstenen for det, der skulle blive britpop-æraens storhedstid.
Ingen sang i verden kan få mig til at føle mig sejere, når jeg spankulerer ned ad Nørrebrogade og føler mig… ja, supersonic – hvad end det betyder. Noel har sagt, at han skrev sangen på en halv time, og det overrasker egentlig ikke med linjer som “I need to be myself / I can’t be no one else” og “I’m feeling supersonic / Give me gin and tonic”. Men føj, hvor det virker. Det her er Oasis: frække, frie og fulde af selvtillid.