Oprindeligt var det gaming, der satte strøm til streamingkulturen. Navne som xQc, Pokimane og IShowSpeed blev internetstjerner ved bare at være sig selv foran et kamera og et chatvindue. Ingen manuskripter, ingen gatekeepere – bare umiddelbar underholdning.
Men i de senere år er noget sket. Streamerne har for alvor fået smag for musik. Og musikken – ja, den har fået smag for streamerne.
Det starter i det små. Et nyt track dropper, og streameren lytter med live. Ingen dybdegående anmeldelser, bare rå reaktioner. Et beat dropper – og Kai Cenat flyver op af stolen. Reaktionerne bliver klip, klippene bliver virale, og tracket får streams. Pludselig er streameren ikke bare fan – men filter. Et hit eller ej? Internettet bestemmer.
Adin Ross var blandt de første til at forstå, at musiksamtaler ikke behøver ske i radiostudier. Han inviterede artister hjem i stuen – Tory Lanez, Soulja Boy, NLE Choppa – og lavede livestreams med freestyles, jokes og takeout.
Kai Cenat skruede op. 24-timers stream med Offset, Madden kampe med 300.000 dollars på spil mod 21 Savage, dans med Tyla og Lil Baby. Det var ikke journalistik – det var venskab og virkelighed, transmitteret live.
Hos Plaqueboymax bliver musikken ikke bare lyttet til – den bliver skabt. Hans Twitch-kanal er et slags åbent studie, hvor artister dropper forbi og laver sange fra bunden. Beats sendes ind af producere, der har fundet ham via hans streams. Chatten er med til at sætte sit præg på musikken. Han er engineer, vært og nogle gange feature – og det har tiltrukket navne som Quavo, Skepta og Central Cee, men også spirende artister fra undergrunden.
DDG, der begyndte som YouTuber og blev musiker, gik skridtet videre og lavede et helt album live. I syv dage inviterede han artister – Ty Dolla $ign og Wiz Khalifa – og dokumenterede alt. Fra beatvalg til recording. Albummet? Det fik titlen Blame the Chat, fordi det netop var chatten, der styrede slagets gang.
Også herhjemme sker der noget. Rasmus Søndergaard har haft besøg af Kesi, Zuloo og flere endnu. Han streamede direkte fra Søpavillonen, hvor Lamin dukkede op og sammen med Zuloo leakede nummeret "Sikke en type". Senest var Søndergaard med, da Anton Westerlin udgav sit debutalbum. Det hele føles mere som venner, der hænger ud, end som klassisk PR. Søndergaard kalder artisterne for sine bedste venner – halvt for sjov, halvt i alvor. Og måske er det netop den energi, der gør, at de kommer tilbage. Igen og igen.
I dag er streameren ikke bare en entertainer. De er blevet A&R, PR-platform og ven af huset. I stedet for at tage til interviews kl. 9 hos radiostationer, vælger artisterne nu at hænge ud hos deres yndlingsstreamer. Det er mere loose. Mere menneskeligt. Og det skaber noget særligt. Drake streamer sig selv spille og gamble for millioner, fra tid til anden. Det er ikke presset, det er personligt. Et glimt bag kulissen – uden nogen, der prøver at styre narrativet.
I dag er streameren ikke bare en underholder – men en kulturaktør. En A&R, en publikumsmagnet og en trendsætter. Og måske vigtigst af alt: en person, der river muren ned mellem artist og lytter.
Når musik bliver til med publikum – i stedet for bare for dem – er det ikke bare et musikalsk skifte.
Det er en helt ny måde at være fan på. Og en helt ny måde at være kunstner.
Oprindeligt var det gaming, der satte strøm til streamingkulturen. Navne som xQc, Pokimane og IShowSpeed blev internetstjerner ved bare at være sig selv foran et kamera og et chatvindue. Ingen manuskripter, ingen gatekeepere – bare umiddelbar underholdning.
Men i de senere år er noget sket. Streamerne har for alvor fået smag for musik. Og musikken – ja, den har fået smag for streamerne.
Det starter i det små. Et nyt track dropper, og streameren lytter med live. Ingen dybdegående anmeldelser, bare rå reaktioner. Et beat dropper – og Kai Cenat flyver op af stolen. Reaktionerne bliver klip, klippene bliver virale, og tracket får streams. Pludselig er streameren ikke bare fan – men filter. Et hit eller ej? Internettet bestemmer.
Adin Ross var blandt de første til at forstå, at musiksamtaler ikke behøver ske i radiostudier. Han inviterede artister hjem i stuen – Tory Lanez, Soulja Boy, NLE Choppa – og lavede livestreams med freestyles, jokes og takeout.
Kai Cenat skruede op. 24-timers stream med Offset, Madden kampe med 300.000 dollars på spil mod 21 Savage, dans med Tyla og Lil Baby. Det var ikke journalistik – det var venskab og virkelighed, transmitteret live.
Hos Plaqueboymax bliver musikken ikke bare lyttet til – den bliver skabt. Hans Twitch-kanal er et slags åbent studie, hvor artister dropper forbi og laver sange fra bunden. Beats sendes ind af producere, der har fundet ham via hans streams. Chatten er med til at sætte sit præg på musikken. Han er engineer, vært og nogle gange feature – og det har tiltrukket navne som Quavo, Skepta og Central Cee, men også spirende artister fra undergrunden.
DDG, der begyndte som YouTuber og blev musiker, gik skridtet videre og lavede et helt album live. I syv dage inviterede han artister – Ty Dolla $ign og Wiz Khalifa – og dokumenterede alt. Fra beatvalg til recording. Albummet? Det fik titlen Blame the Chat, fordi det netop var chatten, der styrede slagets gang.
Også herhjemme sker der noget. Rasmus Søndergaard har haft besøg af Kesi, Zuloo og flere endnu. Han streamede direkte fra Søpavillonen, hvor Lamin dukkede op og sammen med Zuloo leakede nummeret "Sikke en type". Senest var Søndergaard med, da Anton Westerlin udgav sit debutalbum. Det hele føles mere som venner, der hænger ud, end som klassisk PR. Søndergaard kalder artisterne for sine bedste venner – halvt for sjov, halvt i alvor. Og måske er det netop den energi, der gør, at de kommer tilbage. Igen og igen.
I dag er streameren ikke bare en entertainer. De er blevet A&R, PR-platform og ven af huset. I stedet for at tage til interviews kl. 9 hos radiostationer, vælger artisterne nu at hænge ud hos deres yndlingsstreamer. Det er mere loose. Mere menneskeligt. Og det skaber noget særligt. Drake streamer sig selv spille og gamble for millioner, fra tid til anden. Det er ikke presset, det er personligt. Et glimt bag kulissen – uden nogen, der prøver at styre narrativet.
I dag er streameren ikke bare en underholder – men en kulturaktør. En A&R, en publikumsmagnet og en trendsætter. Og måske vigtigst af alt: en person, der river muren ned mellem artist og lytter.
Når musik bliver til med publikum – i stedet for bare for dem – er det ikke bare et musikalsk skifte.
Det er en helt ny måde at være fan på. Og en helt ny måde at være kunstner.
Oprindeligt var det gaming, der satte strøm til streamingkulturen. Navne som xQc, Pokimane og IShowSpeed blev internetstjerner ved bare at være sig selv foran et kamera og et chatvindue. Ingen manuskripter, ingen gatekeepere – bare umiddelbar underholdning.
Men i de senere år er noget sket. Streamerne har for alvor fået smag for musik. Og musikken – ja, den har fået smag for streamerne.
Det starter i det små. Et nyt track dropper, og streameren lytter med live. Ingen dybdegående anmeldelser, bare rå reaktioner. Et beat dropper – og Kai Cenat flyver op af stolen. Reaktionerne bliver klip, klippene bliver virale, og tracket får streams. Pludselig er streameren ikke bare fan – men filter. Et hit eller ej? Internettet bestemmer.
Adin Ross var blandt de første til at forstå, at musiksamtaler ikke behøver ske i radiostudier. Han inviterede artister hjem i stuen – Tory Lanez, Soulja Boy, NLE Choppa – og lavede livestreams med freestyles, jokes og takeout.
Kai Cenat skruede op. 24-timers stream med Offset, Madden kampe med 300.000 dollars på spil mod 21 Savage, dans med Tyla og Lil Baby. Det var ikke journalistik – det var venskab og virkelighed, transmitteret live.
Hos Plaqueboymax bliver musikken ikke bare lyttet til – den bliver skabt. Hans Twitch-kanal er et slags åbent studie, hvor artister dropper forbi og laver sange fra bunden. Beats sendes ind af producere, der har fundet ham via hans streams. Chatten er med til at sætte sit præg på musikken. Han er engineer, vært og nogle gange feature – og det har tiltrukket navne som Quavo, Skepta og Central Cee, men også spirende artister fra undergrunden.
DDG, der begyndte som YouTuber og blev musiker, gik skridtet videre og lavede et helt album live. I syv dage inviterede han artister – Ty Dolla $ign og Wiz Khalifa – og dokumenterede alt. Fra beatvalg til recording. Albummet? Det fik titlen Blame the Chat, fordi det netop var chatten, der styrede slagets gang.
Også herhjemme sker der noget. Rasmus Søndergaard har haft besøg af Kesi, Zuloo og flere endnu. Han streamede direkte fra Søpavillonen, hvor Lamin dukkede op og sammen med Zuloo leakede nummeret "Sikke en type". Senest var Søndergaard med, da Anton Westerlin udgav sit debutalbum. Det hele føles mere som venner, der hænger ud, end som klassisk PR. Søndergaard kalder artisterne for sine bedste venner – halvt for sjov, halvt i alvor. Og måske er det netop den energi, der gør, at de kommer tilbage. Igen og igen.
I dag er streameren ikke bare en entertainer. De er blevet A&R, PR-platform og ven af huset. I stedet for at tage til interviews kl. 9 hos radiostationer, vælger artisterne nu at hænge ud hos deres yndlingsstreamer. Det er mere loose. Mere menneskeligt. Og det skaber noget særligt. Drake streamer sig selv spille og gamble for millioner, fra tid til anden. Det er ikke presset, det er personligt. Et glimt bag kulissen – uden nogen, der prøver at styre narrativet.
I dag er streameren ikke bare en underholder – men en kulturaktør. En A&R, en publikumsmagnet og en trendsætter. Og måske vigtigst af alt: en person, der river muren ned mellem artist og lytter.
Når musik bliver til med publikum – i stedet for bare for dem – er det ikke bare et musikalsk skifte.
Det er en helt ny måde at være fan på. Og en helt ny måde at være kunstner.