I Danmark er vi berigede med et tårnhøjt bundniveau, når det kommer til danske rap-artister. Og gudskelov for det. Det betyder altså, at vi som minimum kan forvente en produktion der sidder lige i skabet, en tilstrækkelig mix & mastering og for det meste bare et produkt, der ikke rammer helt ved siden af skiven.
Det høje bundniveau kan få os til ikke kun at overse, men også det der er værre. At glemme flere af de stærkeste stykker musik imellem artisternes kataloger. Måske den største synd, af alle.
Derfor har jeg dykket grundigt ned i mine playlister med et par år på bagen, for at minde mig selv - og nu også andre - om, hvorfor det ikke altid er den næste udgivelse, der behøver at være dit mest lyttede nummer for tiden.
Vi lægger ud med afslutningstracket ‘Vant Til’ fra Kesis album BO4L fra 2020.
Der er flere grunde til, at jeg ikke kan vikle min hjerne rundt om hvorfor den her sang ikke endte med at charte. Trods den lidt atypiske udgivelse, er der enormt mange grunde til, at den stadig fortjener en plads blandt podiet for Kesis stærkeste optrædener både lyrisk men også stemningsmæssigt.
Den benhårde Jens Ole McCoy skuffer som sædvanligt langt fra, og lægger sågar vokaler på omvkædet. - A’hva for noget? - Ikke engang på Ukendts Kunstners sange kan man opstøve noget så sjældent som en vokal fra den legendariske producer.
Benny Jamz’ projekt fra 2022, JAMO, er min personlige stridsøkse med hele det danske publikum. Hvordan det album i sin tid ikke fik den anerkendelse, det fortjente, er et mysterium, der stadig nager mig. Og midt i den kollektive forglemmelse ligger “MASKOT” - et af de mest overlegne tracks fra albummet.
Benny og Kesi har en kemi, der er finpudset gennem årene, og Maskot er endnu et bevis på, at de to nærmest instinktivt forstår, hvornår de skal accelerere, hvornår de skal trække vejret, og hvornår de skal lade produktionen bære tracket. Det er en drill-inspireret banger med tunge 808s, et hypnotisk omkvæd og en atmosfære, der summer af selvtillid og overskud.
Benny Jamz selv besidder en sjælden evne til at tappe ind i forskellige genrer og gøre det, som om han har mestret dem i åreviseretskoleeksempel. Her lægger han sig over en lynhurtig BPM og et beat, der lyder som en vild blanding af drill, Flint og Detroit-rap - en lyd, der typisk kræver en helt særlig type energi og præcision. Og Benny? Hvor skal man starte..
Der er ingen vaklen i leveringen, ingen fornemmelse af, at han skal tilpasse sig eller finde fodfæste. Han glider over beatet med en naturlighed, der gør, at han lyder som en af de bedste i genren, selvom det ikke er den stil, han oftest krediteres for. Flowet er tight, energien er høj, og det hele føles effortless
Og så har vi igen Kesi, der normalt excellerer i et mere melodisk og afslappet flow, men som her viser, at han også kan gå hårdt ind og tilpasse sig et beat, der kræver fart og præcision. Han følger rytmen med en skarphed, der giver tracket en ekstra dimension, og deres sammenspil gør “Maskot” til et af de mest undervurderede tracks iblandt deres fælles projekter
Samtidig føles “MASKOT” som en tidlig smagsprøve på den bølge, der senere har præget B.O.C’s lyd - de mørke, tunge beats med en kantet, intens energi. Hvis du overså “MASKOT”, eller JAMO albummet dengang, så gør dig selv en tjeneste og giv den et lyt nu.
Lad os slå én ting fast: Stepz er ikke bare endnu en rapper i mængden – han er en af de dygtigste lyrikere, vi har i Danmark lige nu. Og selvom han langt fra er undervurderet, er han heller ikke vurderet højt nok. For dem, der kun kender ham fra hitlisterne, kan det måske virke som en provokerende udmelding, men sandheden er, at Stepz’ tekniske kunnen, billedsprog og levering placerer ham i en kategori for sig.
“Sifu” er et perfekt eksempel på, hvorfor han bør nævnes i samme åndedrag som de allerstørste.
Hans flow er kirurgisk præcist, hans tekster balancerer mellem refleksion og rå selvtillid, og vigtigst af alt: Hver linje føles overvejet, og rummer oftest en reel kritik eller betragtning af det, han oplever til hverdag.
Stepz’ evne til at bygge stemninger og fortælle historier i små detaljer er noget, der ofte overses i en genre, hvor hooks og catchy melodier hurtigt kan tage fokus. Men lytter du rigtigt efter, vil du opdage, at han konstant leger med sproget, finder nye måder at pakke sine budskaber ind på og aldrig tager den lette vej i sin lyrik.
Hvis du endnu ikke har givet Stepz den respekt, han fortjener, er det på tide at revurdere, hvor du placerer ham i hierarkiet. Ikke undervurderet - bare ikke højt nok vurderet. Endnu.
Nogle introer er bare introer. En kort, stemningssættende skitse, der leder ind i et album. Andre introer er noget helt andet - de er et statement. En slags kunstnerisk manifestation, hvor lytteren fra første sekund forstår, hvad der er på spil. Merro8’s albumintro hører til i den sidste kategori.
Det her er ikke bare en af Merro8’s stærkeste sange - det er en af de mest slagkraftige introer i nyere dansk rap. Fra det øjeblik beatet rammer, kan man mærke, at det her er musik med formål. Produktionens storladne, næsten filmiske opbygning lægger en tyngde over tracket, der matcher den intense levering fra Merro8. Han rapper, som om han har noget at bevise, men uden desperation - det er snarere en rolig, men urokkelig selvsikkerhed, der skinner igennem.
Lyrisk er “Elevate (Intro)” et kig ind i en kunstners mindset. En fortælling om at rejse sig, at ville mere, at nægte at blive holdt nede af omstændigheder eller andres forventninger. Der er en rå ægthed i hans stemme, som gør, at du tror på hvert eneste ord. Det er ikke kun ord på et beat - det er en følelse, der rammer.
Det er den slags intro, der sætter standarden for resten af et projekt. En intro, der ikke bare leder ind i noget større, men i sig selv føles som et højdepunkt. Hvis du ikke allerede har hørt introen, er det på tide at rette op på det - for det her er en af de stærkeste åbninger i dansk rap. Punktum.
I Danmark er vi berigede med et tårnhøjt bundniveau, når det kommer til danske rap-artister. Og gudskelov for det. Det betyder altså, at vi som minimum kan forvente en produktion der sidder lige i skabet, en tilstrækkelig mix & mastering og for det meste bare et produkt, der ikke rammer helt ved siden af skiven.
Det høje bundniveau kan få os til ikke kun at overse, men også det der er værre. At glemme flere af de stærkeste stykker musik imellem artisternes kataloger. Måske den største synd, af alle.
Derfor har jeg dykket grundigt ned i mine playlister med et par år på bagen, for at minde mig selv - og nu også andre - om, hvorfor det ikke altid er den næste udgivelse, der behøver at være dit mest lyttede nummer for tiden.
Vi lægger ud med afslutningstracket ‘Vant Til’ fra Kesis album BO4L fra 2020.
Der er flere grunde til, at jeg ikke kan vikle min hjerne rundt om hvorfor den her sang ikke endte med at charte. Trods den lidt atypiske udgivelse, er der enormt mange grunde til, at den stadig fortjener en plads blandt podiet for Kesis stærkeste optrædener både lyrisk men også stemningsmæssigt.
Den benhårde Jens Ole McCoy skuffer som sædvanligt langt fra, og lægger sågar vokaler på omvkædet. - A’hva for noget? - Ikke engang på Ukendts Kunstners sange kan man opstøve noget så sjældent som en vokal fra den legendariske producer.
Benny Jamz’ projekt fra 2022, JAMO, er min personlige stridsøkse med hele det danske publikum. Hvordan det album i sin tid ikke fik den anerkendelse, det fortjente, er et mysterium, der stadig nager mig. Og midt i den kollektive forglemmelse ligger “MASKOT” - et af de mest overlegne tracks fra albummet.
Benny og Kesi har en kemi, der er finpudset gennem årene, og Maskot er endnu et bevis på, at de to nærmest instinktivt forstår, hvornår de skal accelerere, hvornår de skal trække vejret, og hvornår de skal lade produktionen bære tracket. Det er en drill-inspireret banger med tunge 808s, et hypnotisk omkvæd og en atmosfære, der summer af selvtillid og overskud.
Benny Jamz selv besidder en sjælden evne til at tappe ind i forskellige genrer og gøre det, som om han har mestret dem i åreviseretskoleeksempel. Her lægger han sig over en lynhurtig BPM og et beat, der lyder som en vild blanding af drill, Flint og Detroit-rap - en lyd, der typisk kræver en helt særlig type energi og præcision. Og Benny? Hvor skal man starte..
Der er ingen vaklen i leveringen, ingen fornemmelse af, at han skal tilpasse sig eller finde fodfæste. Han glider over beatet med en naturlighed, der gør, at han lyder som en af de bedste i genren, selvom det ikke er den stil, han oftest krediteres for. Flowet er tight, energien er høj, og det hele føles effortless
Og så har vi igen Kesi, der normalt excellerer i et mere melodisk og afslappet flow, men som her viser, at han også kan gå hårdt ind og tilpasse sig et beat, der kræver fart og præcision. Han følger rytmen med en skarphed, der giver tracket en ekstra dimension, og deres sammenspil gør “Maskot” til et af de mest undervurderede tracks iblandt deres fælles projekter
Samtidig føles “MASKOT” som en tidlig smagsprøve på den bølge, der senere har præget B.O.C’s lyd - de mørke, tunge beats med en kantet, intens energi. Hvis du overså “MASKOT”, eller JAMO albummet dengang, så gør dig selv en tjeneste og giv den et lyt nu.
Lad os slå én ting fast: Stepz er ikke bare endnu en rapper i mængden – han er en af de dygtigste lyrikere, vi har i Danmark lige nu. Og selvom han langt fra er undervurderet, er han heller ikke vurderet højt nok. For dem, der kun kender ham fra hitlisterne, kan det måske virke som en provokerende udmelding, men sandheden er, at Stepz’ tekniske kunnen, billedsprog og levering placerer ham i en kategori for sig.
“Sifu” er et perfekt eksempel på, hvorfor han bør nævnes i samme åndedrag som de allerstørste.
Hans flow er kirurgisk præcist, hans tekster balancerer mellem refleksion og rå selvtillid, og vigtigst af alt: Hver linje føles overvejet, og rummer oftest en reel kritik eller betragtning af det, han oplever til hverdag.
Stepz’ evne til at bygge stemninger og fortælle historier i små detaljer er noget, der ofte overses i en genre, hvor hooks og catchy melodier hurtigt kan tage fokus. Men lytter du rigtigt efter, vil du opdage, at han konstant leger med sproget, finder nye måder at pakke sine budskaber ind på og aldrig tager den lette vej i sin lyrik.
Hvis du endnu ikke har givet Stepz den respekt, han fortjener, er det på tide at revurdere, hvor du placerer ham i hierarkiet. Ikke undervurderet - bare ikke højt nok vurderet. Endnu.
Nogle introer er bare introer. En kort, stemningssættende skitse, der leder ind i et album. Andre introer er noget helt andet - de er et statement. En slags kunstnerisk manifestation, hvor lytteren fra første sekund forstår, hvad der er på spil. Merro8’s albumintro hører til i den sidste kategori.
Det her er ikke bare en af Merro8’s stærkeste sange - det er en af de mest slagkraftige introer i nyere dansk rap. Fra det øjeblik beatet rammer, kan man mærke, at det her er musik med formål. Produktionens storladne, næsten filmiske opbygning lægger en tyngde over tracket, der matcher den intense levering fra Merro8. Han rapper, som om han har noget at bevise, men uden desperation - det er snarere en rolig, men urokkelig selvsikkerhed, der skinner igennem.
Lyrisk er “Elevate (Intro)” et kig ind i en kunstners mindset. En fortælling om at rejse sig, at ville mere, at nægte at blive holdt nede af omstændigheder eller andres forventninger. Der er en rå ægthed i hans stemme, som gør, at du tror på hvert eneste ord. Det er ikke kun ord på et beat - det er en følelse, der rammer.
Det er den slags intro, der sætter standarden for resten af et projekt. En intro, der ikke bare leder ind i noget større, men i sig selv føles som et højdepunkt. Hvis du ikke allerede har hørt introen, er det på tide at rette op på det - for det her er en af de stærkeste åbninger i dansk rap. Punktum.
I Danmark er vi berigede med et tårnhøjt bundniveau, når det kommer til danske rap-artister. Og gudskelov for det. Det betyder altså, at vi som minimum kan forvente en produktion der sidder lige i skabet, en tilstrækkelig mix & mastering og for det meste bare et produkt, der ikke rammer helt ved siden af skiven.
Det høje bundniveau kan få os til ikke kun at overse, men også det der er værre. At glemme flere af de stærkeste stykker musik imellem artisternes kataloger. Måske den største synd, af alle.
Derfor har jeg dykket grundigt ned i mine playlister med et par år på bagen, for at minde mig selv - og nu også andre - om, hvorfor det ikke altid er den næste udgivelse, der behøver at være dit mest lyttede nummer for tiden.
Vi lægger ud med afslutningstracket ‘Vant Til’ fra Kesis album BO4L fra 2020.
Der er flere grunde til, at jeg ikke kan vikle min hjerne rundt om hvorfor den her sang ikke endte med at charte. Trods den lidt atypiske udgivelse, er der enormt mange grunde til, at den stadig fortjener en plads blandt podiet for Kesis stærkeste optrædener både lyrisk men også stemningsmæssigt.
Den benhårde Jens Ole McCoy skuffer som sædvanligt langt fra, og lægger sågar vokaler på omvkædet. - A’hva for noget? - Ikke engang på Ukendts Kunstners sange kan man opstøve noget så sjældent som en vokal fra den legendariske producer.
Benny Jamz’ projekt fra 2022, JAMO, er min personlige stridsøkse med hele det danske publikum. Hvordan det album i sin tid ikke fik den anerkendelse, det fortjente, er et mysterium, der stadig nager mig. Og midt i den kollektive forglemmelse ligger “MASKOT” - et af de mest overlegne tracks fra albummet.
Benny og Kesi har en kemi, der er finpudset gennem årene, og Maskot er endnu et bevis på, at de to nærmest instinktivt forstår, hvornår de skal accelerere, hvornår de skal trække vejret, og hvornår de skal lade produktionen bære tracket. Det er en drill-inspireret banger med tunge 808s, et hypnotisk omkvæd og en atmosfære, der summer af selvtillid og overskud.
Benny Jamz selv besidder en sjælden evne til at tappe ind i forskellige genrer og gøre det, som om han har mestret dem i åreviseretskoleeksempel. Her lægger han sig over en lynhurtig BPM og et beat, der lyder som en vild blanding af drill, Flint og Detroit-rap - en lyd, der typisk kræver en helt særlig type energi og præcision. Og Benny? Hvor skal man starte..
Der er ingen vaklen i leveringen, ingen fornemmelse af, at han skal tilpasse sig eller finde fodfæste. Han glider over beatet med en naturlighed, der gør, at han lyder som en af de bedste i genren, selvom det ikke er den stil, han oftest krediteres for. Flowet er tight, energien er høj, og det hele føles effortless
Og så har vi igen Kesi, der normalt excellerer i et mere melodisk og afslappet flow, men som her viser, at han også kan gå hårdt ind og tilpasse sig et beat, der kræver fart og præcision. Han følger rytmen med en skarphed, der giver tracket en ekstra dimension, og deres sammenspil gør “Maskot” til et af de mest undervurderede tracks iblandt deres fælles projekter
Samtidig føles “MASKOT” som en tidlig smagsprøve på den bølge, der senere har præget B.O.C’s lyd - de mørke, tunge beats med en kantet, intens energi. Hvis du overså “MASKOT”, eller JAMO albummet dengang, så gør dig selv en tjeneste og giv den et lyt nu.
Lad os slå én ting fast: Stepz er ikke bare endnu en rapper i mængden – han er en af de dygtigste lyrikere, vi har i Danmark lige nu. Og selvom han langt fra er undervurderet, er han heller ikke vurderet højt nok. For dem, der kun kender ham fra hitlisterne, kan det måske virke som en provokerende udmelding, men sandheden er, at Stepz’ tekniske kunnen, billedsprog og levering placerer ham i en kategori for sig.
“Sifu” er et perfekt eksempel på, hvorfor han bør nævnes i samme åndedrag som de allerstørste.
Hans flow er kirurgisk præcist, hans tekster balancerer mellem refleksion og rå selvtillid, og vigtigst af alt: Hver linje føles overvejet, og rummer oftest en reel kritik eller betragtning af det, han oplever til hverdag.
Stepz’ evne til at bygge stemninger og fortælle historier i små detaljer er noget, der ofte overses i en genre, hvor hooks og catchy melodier hurtigt kan tage fokus. Men lytter du rigtigt efter, vil du opdage, at han konstant leger med sproget, finder nye måder at pakke sine budskaber ind på og aldrig tager den lette vej i sin lyrik.
Hvis du endnu ikke har givet Stepz den respekt, han fortjener, er det på tide at revurdere, hvor du placerer ham i hierarkiet. Ikke undervurderet - bare ikke højt nok vurderet. Endnu.
Nogle introer er bare introer. En kort, stemningssættende skitse, der leder ind i et album. Andre introer er noget helt andet - de er et statement. En slags kunstnerisk manifestation, hvor lytteren fra første sekund forstår, hvad der er på spil. Merro8’s albumintro hører til i den sidste kategori.
Det her er ikke bare en af Merro8’s stærkeste sange - det er en af de mest slagkraftige introer i nyere dansk rap. Fra det øjeblik beatet rammer, kan man mærke, at det her er musik med formål. Produktionens storladne, næsten filmiske opbygning lægger en tyngde over tracket, der matcher den intense levering fra Merro8. Han rapper, som om han har noget at bevise, men uden desperation - det er snarere en rolig, men urokkelig selvsikkerhed, der skinner igennem.
Lyrisk er “Elevate (Intro)” et kig ind i en kunstners mindset. En fortælling om at rejse sig, at ville mere, at nægte at blive holdt nede af omstændigheder eller andres forventninger. Der er en rå ægthed i hans stemme, som gør, at du tror på hvert eneste ord. Det er ikke kun ord på et beat - det er en følelse, der rammer.
Det er den slags intro, der sætter standarden for resten af et projekt. En intro, der ikke bare leder ind i noget større, men i sig selv føles som et højdepunkt. Hvis du ikke allerede har hørt introen, er det på tide at rette op på det - for det her er en af de stærkeste åbninger i dansk rap. Punktum.
%20(1).png)
