‘Græder Du Nu?’ – Karoline Funder

Karoline Funder åbner denne måneds liste med et nummer, der er lige så melankolsk, som foråret er sprødt. ‘Græder Du Nu?’ er hentet fra EP’en Din Mørke Himmel, og selvom blomsterne springer ud udenfor, er vi her inde i et landskab af tvivl, ensomhed og ubesvaret kærlighed. Det er en breakup-sang, javist, men også en undersøgelse af, hvordan det føles, når der ikke længere er plads til én i den andens liv. Funders silkebløde vokal driver hen over en produktion, der føles som en dæmpet tåge – underspillet, men dybt stemningsfuld. Producerholdet bag (Frederik Houmann, Emil Frederik Emborg og Østen Fage Christoffersen) leverer en drømmende lydside, der klæder Funders udtryk perfekt. Et stærkt bud på, at Karoline Funder er en stemme, vi kommer til at høre meget mere til.

‘Lad mig lande’ – Annika

På sin nye plade AW viser Annika, hvorfor hun er en af de mest spændende stemmer i dansk pop lige nu. På ‘Lad mig lande’ mærker vi et menneske midt i et skift. Et ungt menneske, der pludselig står i rampelyset, men stadig bare gerne vil være i fred. “Jeg plejede at elske at møde nye. Nu bliver jeg derhjemme, og jeg’ kun tyve” synger hun, og linjen rammer som en lille stikpille til både presset og tempoet, der følger med succes. Musikalsk bevæger vi os i et bossa nova-inspireret univers, hvor de luftige trommer og varme akkorder skaber ro og plads til hendes fraserende vokal. Produktionen er skabt af Rob & Jenne, og deres mere organiske tilgang klæder både sangen og Annika selv. Det her er et nummer, der insisterer på at tage en pause, og det gør godt.

‘Bind For Øjnene’ – Gilli

‘Bind For Øjnene’ er et af de stærkeste numre fra Gillis nye EP Rene Hjerter, og det er Gilli, som vi kender ham bedst, men også lidt klogere og lidt mere sårbar. Han rapper om tillid, ansvar og de spor, barndommen sætter, og det hele leveres med den velkendte blanding af autotunet sang og intens rap. Produktionen, med Nicki Pooyandeh bag knapperne og Rasmus Hugger på omkvædet, balancerer klaverspil, soul-samples og et stramt drumkit, der understøtter Gillis refleksioner. “Jeg var manden i huset, imens vi ventede på far. Vi må aldrig mangle noget, det noget jeg lærte fra ham” lyder en af de mest rammende linjer – og det er netop det, sangen gør: Den rammer. Et nummer, der både lyder godt og mærkes længe efter.

‘Scorpio’ – Drew Sycamore

Midt i det glitrende univers på Occurrent Affairs finder vi ‘Scorpio’. Et af de mest nedbarberede, men alligevel kraftfulde numre på Drew Sycamores nye album. Nummeret står næsten nøgent frem: kun Drew, en akustisk guitar og et kor af dub-vokaler, der bølger ind og ud. Det er en kontrast til albummets mere pompøse produktioner, men det er netop i det enkle, at ‘Scorpio’ får sin styrke. Vokalen er intens og nærværende, og man mærker virkelig, hvordan der er kælet for hver eneste detalje. Sangen er skrevet i samarbejde med brødrene Fridolin og Frederik Nordsø og produceret af Lasse Boman, og på sangskriverlisten figurerer også Vincent Pontare, der har skrevet for nogle af verdens største navne. Et bevis på, at Drew Sycamore mestrer både det store og det helt intime.

‘Gennemsigtig’ – will

Will lukker denne måneds Top Tracks med ‘Gennemsigtig’ – et nummer, der ikke lægger alt frem med det samme, men stille og roligt bygger op. Det starter roligt, men snart kommer synths, samples og skæve rytmer snigende ind – som små hints om, at noget større er på vej. Will synger med en rolig autoritet, og selvom produktionen trækker på både r&b og hiphop-elementer, føles det aldrig forceret. Tværtimod – det hele føles som ét samlet åndedrag. Man får følelsen af, at han både kan synge og skabe en stemning, hvor lytteren har lyst til at blive. Det er en sang, der blander de bløde og de hårde elementer, og gør det med en lethed, der vidner om en artist i udvikling. Vi holder øje.

‍